Der findes et sted…
Der findes et sted så råt og uspoleret. Et sted, hvor havet og vinden bestemmer livets gang. Hvor bølgerne ubarmhjertigt gnaver bid for bid af kysten. Et sted, som er omringet af forliste skibe, druknede søfolk og flere mystiske historier, end nogen kan huske.
Enebærbuskene står i tusindtal
En plet på kortet, omringet af saltvand, havfruer, sæler, og sikkert også jomfruhummere. Hvor vindens susen i ørkenen fortæller ældgamle sagn om varulve, hekse, dværge og røverbander for den, der lytter.
En ø så isoleret, at luftforurening ikke eksisterer, og mængden af spiselige bær, planter og rødder er ganske enestående. Der findes et sted, hvor enebærbuskene står i tusindtal. Hvor regnvandet filtreres igennem en ørken af sand og bliver til verdens måske reneste og blødeste drikkevand.
Anholt – lille og undseelig, men barsk og storslået. En ø, hvor naturen er grundvilkåret, hvor ro og eftertænksomhed går hånd i hånd med skumsprøjt og kuling – og hvor en mand hellere siger for lidt end for meget..
Med kærlighed har vi hældt det på flaske. Som en hyldest til Anholt og dem, der lever.
Mindre pis, mere gin – Anholt Gin
Kom og besøg os på Anholt
Du kan finde mere information om Anholt her på Visitanholt.dk
Og husk at du kan altid komme og hjælpe os med at plukke friske enebær i Plukkeugen. Det vil du ikke fortryde! Når tiden nærmer sig og enebærrene er ved at være modne kalder Anholt Gin nemlig til Plukkeuge. En årlig tilbagevendende begivenhed, der udspiller sig i uge 42.
Plukkeugen er for alle og Anholt Gin ville ikke eksistere uden de mange entusiastiske plukkere og den store folkelige opbakning, der er fra både øen og fastlandet.
Vi er dybt taknemmelige for denne opbakning og gør vores absolut bedste for at bevare den.
Det vil du ikke fortryde!