Anholt Gin RAN

Anholt Gin RAN

Regular price699,00 kr
/
Inkl. moms

  • Vi sender gerne!

Anholt Gin RAN

Ny gin på gamle flasker, eller..

Anholt Gin RAN startede som et vildt forsøg. I sin tid da ”Plukkeginnen” blev opfundet, måtte vi indse, at det ikke var muligt at overholde løftet til plukkerne om, at levere ”Plukkegin” inden jul, hvis ikke den blev lavet på friske enebær. Det var ikke muligt, indenfor tiden, at tørre enebærrene inden produktion, selvom dette var den gængse, ja faktisk eneste kendte måde at lave gin på. Vi var nødt til at tage en chance og lave gin på de helt friske, ferske enebær, direkte fra busken. Enebær, der stadig havde deres naturlige vandindhold og dermed en anden smag og en anden fersk friskhed end det tørre bær. ”Plukkeginnen” blev således produceret med rystende hænder og tilbageholdt åndedræt, men med et resultat, der tog hele holdet af enebærplukkere med storm. En ny gin havde set lyset for første gang og den var god. Meget god!!

Tilbage var kun et enkelt problem. Enebærplukkerne var blevet lovet, at en ”Plukkegin” kun er lavet til plukkerne og at den aldrig ville blive sat til salg. Flaskens indhold var forbeholdt de, som gjorde en indsats for at få den årlige høst af enebær i hus. Et løfte som Anholt Gin, hverken kunne eller ville løbe fra, men for fanden.. Den gin blev så god og så kunne den ikke sælges..

Der skulle gå 5 år før problemet blev løst.

Ved en større granskning af egen hukommelse, viste det sig, at jeg aldrig havde lovet plukkerne, ikke at sælge en stærk udgave af en ”Plukkegin”, en Navy-udgave!

Og således blev Anholt Gin RAN født!

Af ovennævnte årsager kan RAN kun produceres én gang om året. Der laves kun 500 flasker og kommer du for sent, er det bare ærgerligt. Så må du vente et år!

I 2022 deltog første batch af RAN i the World Spirits International Trophy i Tyskland, hvilket resulterede i Double Gold og dermed den højeste udmærkelse i denne internationale skønhedskonkurrence😉

..men hvorfor hedder den RAN??

Det skal du nok få at vide!!

 

I RAN kan du smage præcis hvilken karakter enebærret fra Anholt havde det pågældende år. Smagen varierer fra år til år

Det her er garanteret også noget for dig!